I det miljø, vi lever i, er vandkvalitetssikkerhed et vigtigt led. Vandkvaliteten er dog ikke altid indlysende, og den gemmer på mange hemmeligheder, som vi ikke kan se direkte med vores blotte øjne. Kemisk iltbehov (COD), som en nøgleparameter i vandkvalitetsanalyse, er som en usynlig lineal, der kan hjælpe os med at kvantificere og evaluere indholdet af organiske forurenende stoffer i vand og derved afsløre vandkvalitetens sande tilstand.
Forestil dig, hvis kloakken i dit køkken er blokeret, vil der så være en ubehagelig lugt? Den lugt produceres faktisk ved gæring af organisk materiale i et iltfattigt miljø. COD bruges til at måle, hvor meget ilt der skal til, når disse organiske stoffer (og nogle andre oxiderbare stoffer, såsom nitrit, jernholdige salt, sulfid osv.) oxideres i vand. Kort sagt, jo højere COD-værdien er, desto mere alvorlig er vandmassen forurenet af organisk stof.
Påvisningen af COD har meget vigtig praktisk betydning. Det er en af de vigtige indikatorer til at måle graden af vandforurening. Hvis COD-værdien er for høj, betyder det, at den opløste ilt i vandet vil blive forbrugt i store mængder. På denne måde vil akvatiske organismer, der har brug for ilt for at overleve (såsom fisk og rejer), stå over for en overlevelseskrise, og kan endda føre til fænomenet "dødt vand", hvilket får hele økosystemet til at kollapse. Derfor er regelmæssig test af COD som at lave en fysisk undersøgelse af vandkvaliteten, opdage og løse problemer i tide.
Hvordan opdager man COD-værdien af vandprøver? Dette kræver brug af nogle professionelle "våben".
Den mest almindeligt anvendte metode er kaliumdichromatmetoden. Det lyder kompliceret, men princippet er faktisk meget enkelt:
Forberedelsestrin: Først skal vi tage en vis mængde vandprøve, derefter tilsætte kaliumdichromat, en "superoxidant", og tilføje noget sølvsulfat som katalysator for at gøre reaktionen mere grundig. Hvis der er kloridioner i vandet, skal de afskærmes med kviksølvsulfat.
Opvarmning af tilbagesvaling: Opvarm derefter disse blandinger sammen og lad dem reagere i kogende svovlsyre. Denne proces er som at give vandprøven en "sauna", der afslører forurenende stoffer.
Titreringsanalyse: Efter reaktionen er overstået, vil vi bruge ammoniumferrosulfat, et "reduktionsmiddel", til at titrere det resterende kaliumdichromat. Ved at beregne, hvor meget reduktionsmiddel der forbruges, kan vi vide, hvor meget ilt der blev brugt til at oxidere forureningerne i vandet.
Ud over kaliumdichromatmetoden er der andre metoder såsom kaliumpermanganatmetoden. De har deres egne fordele, men formålet er det samme, som er at måle COD-værdien nøjagtigt.
På nuværende tidspunkt bruges den hurtige fordøjelsesspektrofotometrimetode hovedsageligt til at detektere COD på hjemmemarkedet. Dette er en hurtig COD-detektionsmetode baseret på kaliumdichromatmetoden og implementerer policystandarden "HJ/T 399-2007 Water Quality Determination of Chemical Oxygen Demand Rapid Digestion Spectrophotometry". Siden 1982 har Mr. Ji Guoliang, grundlæggeren af Lianhua Technology, udviklet COD-hurtigfordøjelsesspektrofotometri og relaterede instrumenter. Efter mere end 20 års promovering og popularisering blev det endelig en national miljøstandard i 2007, hvilket bragte COD-detektion ind i en æra med hurtig detektion.
COD-hurtigfordøjelsesspektrofotometrien udviklet af Lianhua Technology kan opnå nøjagtige COD-resultater inden for 20 minutter.
1. Tag 2,5 ml prøve, tilsæt reagens D og reagens E, og ryst godt.
2. Opvarm COD rådnetanken til 165 grader, kom derefter prøven i og fordøj i 10 minutter.
3. Når tiden er gået, tages prøven ud og afkøles i 2 minutter.
4. Tilsæt 2,5 ml destilleret vand, ryst godt og afkøl det i vand i 2 minutter.
5. Sæt prøven iCOD fotometertil kolorimetri. Der kræves ingen beregning. Resultaterne vises automatisk og udskrives. Det er praktisk og hurtigt.
Indlægstid: 25-jul-2024
